Sparetips

Her er min indkøbsstrategi

Min strategi for indkøb er, at jeg vil hurtigst muligt hjem igen. Det fører til, at jeg bruger tid på at finlæse alle relevante tilbudsaviser, og skriver en kladde til indkøbseddel, inden de endelige lister bliver skrevet.

En indkøbseddel skal desuden helst være skrevet efter den planlagte rute igennem butikken. Det minimerer tiden for at handle ind, og minimerer risikoen for at falde for impulskøb, hvis man ellers har tendens til sådan nogle.

Når jeg læser reklamer, starter jeg med at kigge alle relevante reklamer igennem, uden at tage noter om tilbud. Hvis jeg bemærker nogle tilbud, der var værd at købe (jeg mangler dem på lageret, og det er faktisk billigt), bliver reklamen lagt til side til 2. gennemlæsning, hvor der bliver taget noter.

Det sker tit og ofte, at når jeg får skrevet tilbuddene ned, og checket efter hvor stort lageret er i forvejen er, og set på den totale besparelse, bliver besøget droppet i den butik i den uge.

Der skal være nok at køre efter, for at jeg vil bevæge min hen til en butik. Man skal jo huske at medregne den tid man bruger på at køre en ekstra tur efter tilbud, og transportudgifter, når man ser på hvor meget man sparer på at køre efter tilbud. Og så er der ærgelsen ved hvis man kører efter et tilbud eller to, og så er varerne udsolgt når man kommer i butikken.

Be the First to comment. Read More