Penge

Har du iværksætterdrømme? Så skal du vide dette

Har du styr på, hvad ÅOP betyder? Hvis ikke så læs lige lidt grundigt efter her, for ÅOP er nemlig et vigtigt begreb at have styr på, hvis du skal til at optage et lån for at få startkapital til din lille iværksætterdrøm. ÅOP betyder årlige omkostninger i procent, og det er det vigtigste tal at holde øje med, når du tager et lån. ÅOP er ikke kun, som mange tror, renten på deres lån, det er alle de samlede udgifter ved lånet. Det vil sige, at det også inkluderer det lånegebyr, som man ved alle lån betaler, for overhovedet at få lov til at tage lånet.

Korte og lange lån

Det kan altså godt lade sig gøre, at to lån har forskellig rente, men at lånet med den højeste rente alligevel har den laveste ÅOP, det ville i så fald være i tilfælde, hvor startgebyret på lånet med den lave rente, er højere end startgebyret for lånet med den lave rente. Det vil derfor være billigst og mest fordelagtigt at vælge lånet med den højere rente. Yderligere skal man, når man tager et lån, overveje, hvor lang tid man vil bruge på at tilbagebetale sit lån.

Lånetiden har nemlig også noget at gøre med, hvor høj/lav ÅOP man vil ende med at have på sit lån. ÅOP falder des længere lånetiden er. Det gør den fordi, at hvis man antager at et lån på 3 år og et lån på 5 år, har samme stiftelsesomkostninger og samme rente, så vil 5 års lånet have en lavere ÅOP simpelthen fordi, at stiftelsesomkostningerne vil udgøre en større procentdel af det totalt tilbagebetalte beløb for 3 års lånet, end det vil gøre for 5 års lånet, hvor stiftelsesomkostningerne så at sige skal strækkes ud over 2 år mere.

Derfor skal man ikke lade sig snyde af, at ÅOP ved 5 års lånet vil være lavere, lånet er stadigt det samme, og hvis man har midlerne til at betale lånet tilbage på 3 år, så vil du i sidste ende have betalt et mindre beløb for dit lån, end hvis du skulle bruge to år med renter mere.

LÆS OGSÅ Alt du skal vide, inden du optager lån

Renten

Renten er som sagt en del af det, der udgør ÅOP. Modsat ÅOP så vil renten, fordi den ikke er påvirket af stiftelsesomkostningerne, oftest være konstant selvom du ændrer på, hvor lang løbetid du har på lånet. Omvendt så er låneudbyderen ofte interesseret i at tilbyde dig en lavere rente, jo længere tid du har tænkt dig at bruge på at tilbagebetale lånet. Det vil de fordi, at jo længere tid du betaler af på lånet, des flere gange kan der trækkes renter af de resterende beløb, og jo flere penge ender du i sidste instans med at betale tilbage.

Låner du for eksempel 10.000 kroner og betaler dem tilbage i løbet af et år, så skal du betale renter færre gange, end hvis du for eksempel lånte beløbet over 3 år. Det kan derfor betale sig for låneudbyderne at sænke renten, for at få dig til at betale tilbage over længere tid. Til gengæld skal man heller ikke betale mere tilbage ad gangen, eller få betalt det hele tilbage hurtigere, end hvad man har råd til.

Det gælder derfor om at finde den rette balance mellem den månedlige tilbagebetaling og lånets løbetid. Alt dette kan lyde meget besværligt og kompliceret, men hvis du er interesseret i at tage et hurtigt lån, hvor alle informationerne er lige til at overskue, så kunne du have fordel i at kigge efter et online lån. Her er alt, hvad du skal vide om lånet lige for næsen af dig, og det er dermed sværere at blive snydt.

Be the First to comment. Read More